Tina Ginnerup Jespersen

– Hovedet på Bloggen og fingeren i jorden

Fra den anden side set 18. juni 2011

Filed under: Blandede bolcher — Tina Ginnerup Jespersen @ 6:45 pm
Tags: , ,

At befinde sig til en jobsamtale, er noget af det mest nervepirrende, man kan forestille sig. Når det runde bord er fyldt op med tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter, repræsentanter fra ledelsen samt direktøren for det hele, så føler man sig temmelig lille – og situationen er på ingen måde naturlig.

Scenariet med de svedige håndflader,  den bævrende stemme, intens forberedelse og nervøse trækninger om øjnene, var min virkelighed for mindre end et år siden. Sidste måned var jeg så en af de utallige repræsentanter på den anden side af bordet,  da min barselsvikar skulle findes. En god erfaring at tage med på vejen.

Som underviser i kommunikation og dansk er det naturligvis vigtigt, at man kan planlægge en undervisning, hvor begge fagområder indgår. Dels kræver de elever, der vælger linjen explorer.KOM på Flakkebjerg Efterskole, et højt kommunikationsfagligt niveau. Dels ligger der en obligatorisk ministeriel prøve i dansk allersidst i skoleåret. Med de to krav i baghovedet kræves også en overvejelse om de relationer, der opstår i den utrolig tætte kontakt, der opstår når ens arbejdshverdag er på en efterskole, hvor de 140 elever er i fuld gang med at finde sig selv og deres vej i livet.

For et år siden var det mig, der stod for at skulle forberede et oplæg om mine faglige og personlige forcer. For blot en måned siden skulle jeg så fra den anden side høre fire kompetente ansøgeres overvejelser om nøjagtig det samme. Det lærer man noget af, for selvom en ansættelsessamtale er en lidt kunstig situation, så er ansøgeren i langt de fleste tilfælde enormt velforberedt og har gjort sig en masse overvejelser om det job han eventuelt skal ind og udføre. Allerede nu står ideer til nye undervisningsområder i kø for at blive sat i søen sammen med nye elever på efterskolen. Og mange af de ideer er inspireret ansættelsessamtalerne i maj.

At låne sit job ud på grund af en barsel, er temmelig underligt. For hvem overtager? og med hvilken dagsorden? Kan jeg komme tilbage på samme vilkår? Får eleverne opfyldt deres forventninger til et år på efterskolen? Kommer min vikar til at kede sig i mit job, eller får han lov at sætte sit præg? Ja, overvejelserne er mange, og jeg tror at mange kvinder i min situation har det på samme måde. Jeg har valgt at være rolig og helt tryg ved at låne mit job ud for en kortere periode. Min barselsvikar er enormt kompetent, kløgtig og har min fulde opbakning.

Hvis du står overfor at skulle på orlov af den ene eller anden slags, vil jeg opfordre dig til at kræve at være med i ansættelsesproceduren af din vikar. Det giver tryghed, inspiration og en god fornemmelse i maven.

 

Personlighed under luppen 14. maj 2010

Filed under: Min Online Profil — Tina Ginnerup Jespersen @ 8:41 pm

Personlig branding er et af de helt store hurra-begreber for tiden. Gud nåde og trøste dig, hvis du ikke har skabt dig et ordentligt brand, når du skal ind på arbejdsmarkedet! Det er i hvert fald det, der ligger mellem linjerne i artiklen: ”Et godt image er vejen til fede jobs” i gratis avisen Urban mandag den 10. maj 2010.

Gisp! Det havde jeg da ikke lige overvejet. Jeg må da hellere se at komme i gang. Men hvordan gør jeg lige det? Artiklen i Urban giver gode råd til at få et godt personligt brand. Så med forbilleder som Kronprinsesse Mary, Mærsk Mc-Kinney Møller og David Beckham trækker jeg i arbejdstøjet. Eller det vil sige; jeg kaster mig måske ikke sådan hovedkulds ud i det. For har jeg overhovedet lyst til at udarbejde min ”personlige varedeklaration”? Er det virkelig en dødssynd at lade være, når man nu er på vej til at blive lønmodtager

Vis dig!
Virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani siger: – Branding handler ikke om at blive kendt, men anerkendt. Pyha, tænker jeg og ånder lettet op. For mine talenter på kendis-kontoen rækker ikke længere end til lidt akkorder på guitaren og håndboldspil i femtebedste række og, i modsætning til mange andre, er jeg meget bevidst om, at det absolut ikke ville gøre sig på tv i bedste sendetid. Nej, Soulaima Gourani fortæller derimod at man kan bruge sine statusopdateringer på Facebook til den personlige branding: – Læg ting og links ud på Facebook, som viser noget om dig, viser noget om det du står for, hvad der rører dig, interesserer dig, rykker dig, inspirerer dig. Giv dine holdninger til kende, dine værdier, dine kompetencer. Det er magtfuld markedsføring og god personlig branding, råder Soulaima Gourani i Urban. 

Eksperimentet tager form
De udtalelser skriger da på et eksperiment. I al sin enkelthed vil jeg se på de sidste 10 nyeste ”synes godt om” -tilkendegivelser, links og statusopdateringer jeg har på min Facebookprofil, for derefter – helt objektivt naturligvis – at analysere mig frem til mit personlige brand. Let the games begin!

Johnny fra Skjern, Lizzy i Odense og fortællinger fra Sumpen
Ser man den indsamlede empiri godt efter i sømmene, tegner der sig hurtigt et tydeligt billede af undertegnede. Statusopdateringer hvori der indgår en eller anden form for alkohol er hyppige fx: – Tabte en Bitter-konkurrence i går. Har nu ondt i kasketten. Bittert! lyder opdateringen en lørdag formiddag i maj. Og Festabe stilen fortsætter: – Her lige et tip: Tag aldrig silkebluse på til Dizzy Miss Lizzy-koncert og efterfølgende bytur, renseriet kan ikke fjerne pletter fra blå gajol og fadøl!! Denne opdatering følges op af et link til en anmeldelse af koncerten. Plads til lidt god gammeldags humor fra seminarie-dagene er der også, da der en sen onsdag aften linkes til en video på YouTube med Lex og Klatten. Men, men, men, vent nu med at dømme, for det er tydeligt at genstandsfeltet for denne videnskabelige undersøgelse også har travlt med en eller anden form for studie. ”Synes godt om”-knappen er blevet brugt flittigt og tæller blandt andet KarriereCentret ved SDU, IVK og Modersmålselskabet. Der er sørme også slået et link op på Unge Kommunikatørers væg. For det ikke skal være nok, så finder man også en statusopdatering, der lyder: – Så sidder man midt i specialesumpen, og så kommer manden hjem med vibe-æg…

Fritidsliv og samfunds-observationer
Foråret 2010 bød på et nyt fænomen, der heller ikke gik min næse forbi. Opdateringer om en aflyst rejse til Stockholm på grund af en vulkan på en nordatlantisk ø, fandt også vej til min profil. Derudover har jeg gentagne gange fortalt om mine oplevelser sammen med håndbold-pigerne i Fremad Valby og kampen om det danske mesterskab i fodbold. Der heppes ivrigt på de striv’de fra Fyn – dog uden den ønskede effekt.

Resultatet…
Med Facebook-profilen som baggrund og sladrehank er jeg en gift fynbo med hang til fest, rockkoncerter, håndbold og rejselyst, der skriver speciale om et eller andet med kommunikation. Og er det så et reelt billede? Tja, det er da ikke det værste i verden og jeg holder mig fuldstændig fra hverdagsopdateringer som: – Hænger tøj op og hører radio. Det forhold ville Soulaima Gourani helt sikkert rose mig for. Men hvad ville en eventuelt kommende arbejdsgiver sige til mit ubevidst skabte brand? Det kan man kun gisne om. Under udarbejdelsen af denne Blog var der, ganske kortvarigt, overvejelser om at droppe alle tilkendegivelser på FB fra nu af. Men jeg fortsætter. Alene af den grund, at selvom jeg er over tredive, seriøs studerende og job-søgende, så skal der være plads til frikvarter. Det er vel også en slags branding…  

 

 

Empiri! Argh… – en specialeskrivers frustrationer bryder ud! 20. marts 2010

Filed under: Speciale — Tina Ginnerup Jespersen @ 10:10 am

Specialet, uden tvivl den største test af egne evner. Men alligevel er jeg afhængig af en stor gruppe menneskers hjælp (måske faktisk medfølelse) For hvordan skaffer man lige hundrede besvarelser på spørgeskemaer om medlemskab hos foreninger?

Først troede jeg at den var hjemme. Jeg brugte mit netværk til at komme i kontakt til den første indsamling. Et helt hold af studerende på Syddansk Universitet indvilligede, via deres underviser, i at komme med deres meninger og holdninger. Men femten personer forslår som en skrædder i helvede. Så nu er jeg på jagt efter nye veje ind til studerende, der gider mene noget.

Her er Facebook en stor hjælp. Indtil nu har jeg udelukkende benyttet mig at FB som et socialt netværk og en mulighed for både at holde kontakt til gamle venner helt i Grønland og følge med i livet hos vennerne på den anden side af Bæltet. Men jeg skal da love for, at der er uanede muligheder for at udnytte netværket til mere professionelle forhold.

Lige nu ligger spørgeskemaet hos en den gruppe af studerende jeg selv læser sammen med. Lige smack i målgruppen. På mandag finder det nok også vej til den gruppe mit arbejde har på FB. Og Nettet har jo virkelig nogle netværk at benytte sig af. På LinkedIn er jeg medlem af gruppen Din Online Profil, hvor jeg også håber på at finde nogle relevante respondenter. Og nu satser jeg også på at få et par stykker her på siden (link til skemaet findes i højre side.)

Jeg håber det lykkedes at runde de hundrede besvarelser snarest, for der er grænser for, hvor længe det er interessant at beskæftige sig med videnskabsteori. Jeg vil i gang med det mere praktiske arbejde. Og med mit dialogiske kommunikationssyn, er det vigtigt at høre modtageren om, hvad der er vigtigt ved medlemskab af foreninger. Kommunikationskampagnen, jeg skal udvikle, ligger bare og venter. Så med en kraftig opfordring og bøn om deltagelse, håber jeg på at jeg indenfor de næste dage, har opfyldt målet om empiri.

 

En – to – tre…NU! Speciale for alvor 1. februar 2010

Filed under: Speciale — Tina Ginnerup Jespersen @ 12:29 pm

1. februar 2010. Den officielle dato for specialeskrivningsstart. Og her sidder jeg på jobbet. For jeg aner faktisk ikke, hvad jeg skal gribe og gøre i. Efter e-mail konsultationer med specialevejleder i sidste uge kom alt det praktiske og formelle på plads. Og nu er det så at inspirationen burde flyde ind og ud af alle celler i min hjerne. Meeeen, jeg synes inspirationen lader vente lidt på sig.

Tiden i start-blokken føles lidt lang. Og jeg kan næsten ikke vente på min første vejledning i næste uge. Det skal nok give mig en idé om, hvor jeg for alvor skal tage fat. Eller om det er visioner på vildspor, der styrer processen lige nu. Samtidig vil jeg nødig blive for afhængig af vejledningen. For det er MIT speciale! Usikkerheden hviler dog over mig, og jeg finder mig selv sidde i stille aftentimer med lister, hvor jeg udpensler mine faglige svagheder. Det er ikke det mest opløftende for selvtilliden, skal jeg hilse at sige. (Så det gør jeg ikke mere) En mere argumenteret holdning og fornuftig tilgang til områder, der skal læses op på, står nu på dagsordenen.

Genstandsfeltet er på plads, projektbeskrivelsen ser fornuftig ud, godkendelser og aftaler om vejledninger er underskrevet. En ret stor del af min empiri, et fokusgruppeinterview afholder jeg på torsdag. Jeg har styr på flere spørgeskemaundersøgelser. En god og dygtig sparringspartner i virksomheden er også. Så hvad går mine bekymringer egentlig på? Jo, det fylder jo stadig en del at dette muligvis er et af de største projekter jeg egenhændigt kommer til at arbejde med. Det er mit svendestykke. Samtidig kan et godt speciale være med til at sætte mig foran i køen, når der skal søges jo om et halvt års tid. Rimelig vigtig kommunikation, der tages hul på nu!

For ikke at blive væk i bøger, undersøgelser og analyser har jeg valgt at få mig et studiejob. Femten timer om ugen arbejder jeg i Forbundet Kommunikation og Sprog. Bare det at få talt med nogle andre mennesker end grønthandleren og min mand, må være en fordel. Ikke mindst for mit sociale gen. Om jeg har overblikket, overskuddet, den faglige baggrund og om jeg har truffet de rigtige valg, vil vise sig, når speciale-skrivningen går i gang. Fra NU af!

Jeg vil meget gerne høre om dine tanker om processer, redskaber, bekymringer og oplevelser med udarbejdelsen af speciale eller andre store og skelsættende projekter. Smid en kommentar…

 

Er jeg et Homo Conexus? 7. december 2009

Filed under: Anmeldelser — Tina Ginnerup Jespersen @ 2:25 pm

Anmeldelse af Homo Conexus – Netværksmennesket af Morten Bay, Gyldendal Business, 2009

 

En ny generation har set dagens lys. Homo Conexus er den generation, der skal tage over, hvor Homo Industrialis slipper.

Debatten på forskellige kommunikationsfora er for tiden præget af artikler om netværk og hvordan man kan udnytte kollager, venner, bekendte og alle deres kontakter. Overskriften ligegyldigt hvor man kigger hen i kommunikationsverdenen er ganske enkelt netværk, hvad man kan bruge det til og hvordan man opbygger det.

Springet fra industrimenneske til netværksmenneske er stort. De to generationers verdensbilleder er fundamentalt forskellige, og opfattelsen af arbejde og pli i den forbindelse er så forskellige som de overhovedet kan være. Morten Bay vælger at eksemplificere disse forskelle på rammende måder. Blandt andet fortæller han om afdelingschefen der ansætter en fremadstormende trainee-elev, der ikke ligefrem deler de samme opfattelser af, på hvilke tidspunkter man benytter sig af mobiltelefon og bærbar computer. For selv om chefen anser elevens arbejdsvaner som sjusk og slendrian, ja så får eleven altså klaret sine opgaver. Endda løses opgaverne på et højere niveau, end chefen har været vant til.

 Anekdoterne er lige på kornet og får læseren til at tænke over, hvor i dette netværkssamfund man selv befinder sig. Er det på chefens eller elevens side? Eller er det et sted midt imellem? Det levende sprog krydret med filosofiske overvejelser, gør bogen til et brugbart redskab, hvis man selv overvejer at hoppe med på den nye generations tankegange og handlemåder.

Første halvdel af bogen er en øjenåbner, hvor udviklingen fra industrisamfundet til netværkssamfund beskrives. Argumentationen og eksemplificeringen er virkelig velvalgt. Den sidste halvdel af bogen har et mere praktisk tilsnit. Her er især afsnittet om gratis-illusionen tankevækkende. Bogen giver ikke en trin-for-trin-vejledning i kommunikation med den nye generation. Heldigvis for det. Læseren får i stedet en inspirerende tankevækker, der giver et godt billede af samfundet og dets aktører her i 2009.

 

Iglesias, Italienske enklaver og intentioner… 28. november 2009

Filed under: Blandede bolcher — Tina Ginnerup Jespersen @ 4:54 pm

Tre uger efter flytning til Amager og endnu intet kendskab til de mange indtryk denne vidunderlige ø har at byde på. FOR GALT tænker jeg og heldigvis endelig; en HEL fridag hvor der er blevet recogniseret i B.S. Christiansen stil. (Hvis han altså har interesse i at købe hyacinter, knagerækker med tilhørende bøjler og lys til noget der med lidt god vilje kunne minde om en adventskrans)

Strandparken på Amager er allerede udforsket gennem utallige, meget hurtige løbeture. (Læs: et par gange om ugen i adstadigt tempo) Og hvilket dejligt sted. Drømmene om Nyborgs kilometer- lange sandstrand er lagt på hylden. For til sommer når kroppen skal skifte farve fra den nuværende ”høns-i- asparges” til, den stadig aldrig opnåede ”nougat-brun”, kommer det helt sikkert til at foregå godt i skjul bag en busk på Strandens bløde sand.

Kulturer mødes mange steder på Amager. I dag fik et besøg i frisørstolen det helt store smil og gode humør frem. Budgettet for den slags luksus er p.t. ikke det største. SU’en er stadig den eneste indtægtskilde, så efter at have luret ind af alle frisørers vinduer, blev jeg enig med porte-månen om en tur på Beauty Salon. Prisen for en dameklip var 150 kr.  Desuden var frisørens redskaber ikke kun en hårtrimmer, men også en rigtig saks. En sød tyrkisk dame med lidt for lange negle og brillerne midt på næsen, klarede på ti minutter min tørre og spaltede frisure. Alt imens underholdte Julio Iglesias med julesange i skøn duet med frisørens smukke datter.

Den italienske kultur findes  i stor stil på Amager. I Sydhavnen stod menuen søndag efter søndag på en nr. 5 fra det lokale pizzaria/grillbar/kebabbiks. Det er en nu en saga blot, for på Amager findes RIGTIGE italienske pizzariaer, hvor man rent faktisk synes det er en kulinarisk oplevelse at bestille take-out. Og der er mange steder at vælge i mellem. Det virker næsten som om Amagerbrogade og Englandsvej huser en mindre enklave bestående af Giovanni’er, Federico’er og Ramazotti’er.

Øen som nogle kalder for Lorte-øen alt andet end det. For provins-københavneren er øen intet mindre end den næstbedste ø i Danmark. Kun overgået af det skønne, grønne Fyn. Rødderne på pigen fra Fyn kan sagtens pottes om til Amagers muld for en stund.

 

Netværk til enhver lejlighed 25. november 2009

Filed under: Min Online Profil — Tina Ginnerup Jespersen @ 1:22 pm

Forsøget med DinOnlineProfil.dk kører stadig for fuld udblæsning. I de sidste par uger er nye begreber og platforme blevet opdaget, udforsket, afprøvet – og fravalgt. For hvor går den ubeskrevne grænse for hvilke netværk man skal benytte sig af?

Fundet! – Synliggør dine kompetencer oplyser om nogle platforme, hvor man har muligheden for nemt og hurtigt at starte op. Især wordpress.com og linkedin.com får stor opmærksomhed og det med rette. Dels er det er nemt at komme i gang med de to siders tilbud, dels letter det processen at de to sites arbejder tæt sammen, så delingen af info foregår enkelt og ligetil. 

Heldigvis er Din Online Profil fleksibel, for arbejdsgangen fra undertegnede er blevet lidt anderledes end manuskriptet foreskriver. For eksempel er jeg sjældent på LinkedIn og min Blog er ikke opdateret med alle de features der foreslås. Google Alerts har jeg vist aldrig forstået og jeg tror ikke i min hverdag er interessant til at få følge på Twitter.

Til gengæld er kommunikationsforum.dk et site jeg bruger til mange ting. Her oprettes relationer, skrives indlæg. Jeg læser artikler (– og jobannoncer) på denne platform. Netværk og tekstforfatning står højt på min liste over interessefeltet lige nu, derfor netop er det på k-forum og wordpress.com jeg slår mine folder. Gudskelov findes der en platform til et hvert formål – også de mere personlige af slagsen. Facebook er især det der tænkes på her.

Jeg tror det er vigtigt at holde sit personlige netværk adskilt fra det professionelle. For hvad vil man som arbejdsgiver vægte højest? Et billede fra julefrokosten 2001 hvor der blev kigget for dybt i snapseflasken eller et velskrevet indlæg på din Blog, hvor du tager stilling til kommunikations-faglige områder (eller hvad du nu har på dit ”professionelle” hjerte.) Sandsynligheden for succes i job-jagten er nok størst med det sidste forslag. Med mindre altså at jobannoncen indeholder vendinger i stil med ”festabe søges”, ”smag for alkohol værdsættes” eller ”Går du mere i byen end på job? Så er det dig vi søger”

Målet må være at skabe en sammenhæng mellem den personlige og den professionelle identitet, der ligger i tråd med hvem man er i ”det virkelige liv”. Nu, efter snart en måned med blog og indlæg på k-forum, vil jeg ikke undvære den måde at kommunikere på. Men jeg vil stadig også have lov til at lave åndssvage og intetsigende statusopdateringer på min Facebook-profil. Begge områder giver lov til at udvikle sine kompetencer og få inspiration til at poste endnu mere kommunikation ud i verden…(Overkommunikation bliver også et emne på Bloggen, det lover jeg)