Personlig branding er et af de helt store hurra-begreber for tiden. Gud nåde og trøste dig, hvis du ikke har skabt dig et ordentligt brand, når du skal ind på arbejdsmarkedet! Det er i hvert fald det, der ligger mellem linjerne i artiklen: ”Et godt image er vejen til fede jobs” i gratis avisen Urban mandag den 10. maj 2010.
Gisp! Det havde jeg da ikke lige overvejet. Jeg må da hellere se at komme i gang. Men hvordan gør jeg lige det? Artiklen i Urban giver gode råd til at få et godt personligt brand. Så med forbilleder som Kronprinsesse Mary, Mærsk Mc-Kinney Møller og David Beckham trækker jeg i arbejdstøjet. Eller det vil sige; jeg kaster mig måske ikke sådan hovedkulds ud i det. For har jeg overhovedet lyst til at udarbejde min ”personlige varedeklaration”? Er det virkelig en dødssynd at lade være, når man nu er på vej til at blive lønmodtager
Vis dig!
Virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani siger: – Branding handler ikke om at blive kendt, men anerkendt. Pyha, tænker jeg og ånder lettet op. For mine talenter på kendis-kontoen rækker ikke længere end til lidt akkorder på guitaren og håndboldspil i femtebedste række og, i modsætning til mange andre, er jeg meget bevidst om, at det absolut ikke ville gøre sig på tv i bedste sendetid. Nej, Soulaima Gourani fortæller derimod at man kan bruge sine statusopdateringer på Facebook til den personlige branding: – Læg ting og links ud på Facebook, som viser noget om dig, viser noget om det du står for, hvad der rører dig, interesserer dig, rykker dig, inspirerer dig. Giv dine holdninger til kende, dine værdier, dine kompetencer. Det er magtfuld markedsføring og god personlig branding, råder Soulaima Gourani i Urban.
Eksperimentet tager form
De udtalelser skriger da på et eksperiment. I al sin enkelthed vil jeg se på de sidste 10 nyeste ”synes godt om” -tilkendegivelser, links og statusopdateringer jeg har på min Facebookprofil, for derefter – helt objektivt naturligvis – at analysere mig frem til mit personlige brand. Let the games begin!
Johnny fra Skjern, Lizzy i Odense og fortællinger fra Sumpen
Ser man den indsamlede empiri godt efter i sømmene, tegner der sig hurtigt et tydeligt billede af undertegnede. Statusopdateringer hvori der indgår en eller anden form for alkohol er hyppige fx: – Tabte en Bitter-konkurrence i går. Har nu ondt i kasketten. Bittert! lyder opdateringen en lørdag formiddag i maj. Og Festabe stilen fortsætter: – Her lige et tip: Tag aldrig silkebluse på til Dizzy Miss Lizzy-koncert og efterfølgende bytur, renseriet kan ikke fjerne pletter fra blå gajol og fadøl!! Denne opdatering følges op af et link til en anmeldelse af koncerten. Plads til lidt god gammeldags humor fra seminarie-dagene er der også, da der en sen onsdag aften linkes til en video på YouTube med Lex og Klatten. Men, men, men, vent nu med at dømme, for det er tydeligt at genstandsfeltet for denne videnskabelige undersøgelse også har travlt med en eller anden form for studie. ”Synes godt om”-knappen er blevet brugt flittigt og tæller blandt andet KarriereCentret ved SDU, IVK og Modersmålselskabet. Der er sørme også slået et link op på Unge Kommunikatørers væg. For det ikke skal være nok, så finder man også en statusopdatering, der lyder: – Så sidder man midt i specialesumpen, og så kommer manden hjem med vibe-æg…
Fritidsliv og samfunds-observationer
Foråret 2010 bød på et nyt fænomen, der heller ikke gik min næse forbi. Opdateringer om en aflyst rejse til Stockholm på grund af en vulkan på en nordatlantisk ø, fandt også vej til min profil. Derudover har jeg gentagne gange fortalt om mine oplevelser sammen med håndbold-pigerne i Fremad Valby og kampen om det danske mesterskab i fodbold. Der heppes ivrigt på de striv’de fra Fyn – dog uden den ønskede effekt.
Resultatet…
Med Facebook-profilen som baggrund og sladrehank er jeg en gift fynbo med hang til fest, rockkoncerter, håndbold og rejselyst, der skriver speciale om et eller andet med kommunikation. Og er det så et reelt billede? Tja, det er da ikke det værste i verden og jeg holder mig fuldstændig fra hverdagsopdateringer som: – Hænger tøj op og hører radio. Det forhold ville Soulaima Gourani helt sikkert rose mig for. Men hvad ville en eventuelt kommende arbejdsgiver sige til mit ubevidst skabte brand? Det kan man kun gisne om. Under udarbejdelsen af denne Blog var der, ganske kortvarigt, overvejelser om at droppe alle tilkendegivelser på FB fra nu af. Men jeg fortsætter. Alene af den grund, at selvom jeg er over tredive, seriøs studerende og job-søgende, så skal der være plads til frikvarter. Det er vel også en slags branding…
