Sig nærmer tiden, hvor jeg må væk. En tur til den specialeskrivningens ukendte land er hermed bestilt. Forleden kom det endelige svar: Projektbeskrivelsen er godkendt fra undersøgelsesobjektets side. Tilmeldingen røg af sted til Syddansk Universitet, så nu er der ingen vej tilbage.
Rejsefeberen er begyndt at melde sig. Men om kufferten er pakket med de fornødne færdigheder, eller om jeg kan få min håndbagage med ombord, er noget af det der giver urolig søvn. Under alle omstændigheder har jeg fået mig en god rejsepartner. Forbundet Kommunikation og Sprog har sagt ja til et samarbejde, hvor vi skal kigge nærmere på, hvad der rører sig hos blandt andet studentermedlemmer.
Det bliver spændende ekspedition. Ikke alene fordi jeg selv er studentermedlem, men også fordi jeg får lov til at udføre fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser og analyser på noget af den kommunikation, der allerede findes. Den endelige test i fagligheden. Den ultimative prøvelse på strukturerings-færdigheder. Vel det tætteste jeg kommer på en slags ”livsværk”. Tres til hundrede sider fyldt med egne faglige vurderinger udført gennem et halvt års intensivt arbejde! Man undres over, hvorfor jeg forlod min trygge stol på lærerværelset.
For når specialeskrivningen er ovre, hvad så??!! Som markedet er lige nu, så er det ikke fordi kommunikationsstillinger hænger på træerne. Bliver jeg sendt ud i den evige job-jagt sammen med de andre dimittender, der gennemsnitligt går otte måneder, før de får deres første job? Håber det ikke!
Et stort sort hul i pengepungen skal fyldes ud, det samme skal de kommunikationsfaglige huller på CV’et. Første skridt på vejen har været praktikken i Kommunikation og Sprog, der fra 1. december bliver afløst af et fuldtids studenterjob, der så til januar bliver vekslet til 15 timer om ugen samtidig med specialeskrivningen. Det bliver et travlt forår. Om det bliver et fordømt et af slagsen, vil tiden vise.
